Regeringen har vedtaget støtte til energirenovering af bygninger og afsat 250 mill kr. i denne ansøgningsrunde. Der blev åbnet for ansøgninger i går d. 7 april kl. 10 og kl. 20 blev der lukket – der var modtaget så mange ansægninger at midlerne for denne omgang er brugt.
Der kommer 2 runder mere i år, men først efter sommerferien.
Ansøgninsprocessen var som et stort tøjudsalg – der må have været kø fra den foregående nat, for da hjemmesiden for ansøgninger åbnede, bragede den ned med det samme og man kunne først komme ind efter kl. 10.15 – for at komme bag i en kø på over 37.000 ansøgere. Køen nåede ikke at blive afviklet i dagens løb og der var fortsat over 29.000 ansøgere i kø om aftenen.
Det gik altså ikke at få støtte i denne omgang. Man kan så lave sin bygningsforbedring uden støtte, prøve igen når de åbner næste gang, eller benytte håndværkerfradraget, som er 25.000 kr pr person for 2021.