Nærums borgere måtte frem til slutningen af 1800-tallet om søndagen gå den lange vej til Søllerød, hvor sognets eneste kirke lå. I 1871 blev Vedbæk Kirke bygget som annekskirke i Søllerød Sogn, og Nærum kom til at ligge i denne kirkes distrikt. Fra 1923 blev Vedbæk et selvstændigt sogn med byerne Nærum og Gl. Holte. Pga. den lange afstand ønskede man sig en kirke i Nærum og man lavede derfor en indsamling. En af byens borgere betalte anonymt for grunden, hvilket betød at de indsamlede penge kunne dække udgifterne til bygningen. Kirken blev indviet i 1932, dog kun med en fritstående klokkestabel af træ. Først i 1936 blev der råd til et kirketårn. Nærum blev et selvstændigt sogn i 1960. I 1977 blev sognegården opført, og kort efter blev kirken grundigt restaureret. I 1997 blev kirken udvidet og udsmykket med ny altervæg, alterbord, prædikestol og døbefont, alle udført af kunstneren Erik Heide. I 1998 fik kirken nye orgelpiber og i 2006 et kororgel. 

Det gamle Rundforbi idrætsanlæg med fodboldbane og atletikstadion fra 1936, blev sidst i 1950’erne udvidet med flere fodboldbaner og en større cindersbane. Den nuværende halbygning med svømme- og idrætsfaciliteter, der er karakteristisk ved sin spændende tagkonstruktion, blev opført 1965-70 og er tegnet af Ole Helweg og Claus Bremer. 

I 1906 anlagde her Danske Afholdsvenner et redningshjem for drikfældige kvinder. Det lille kursted hed ”Concordia”, som ligeledes lagde navn til den nyanlagte vej. I 1907 opkøbte afholdsselskabet yderligere jord og opførte Nærum Sanatorium, der åbnede sine døre i 1909. Den store hovedbygning står stadig i dag. Der var fra begyndelsen et godt samarbejde med Skodsborg Sanatorium, der blev drevet af Adventisterne. Spiritusbeskatningen af 1917 mindskede behovet for hjem som Concordia, og omkring 1919 overtog Adventisterne hele området. I 1957 opførte Adventisterne en kirke, og i 1974 måtte ejendommen Concordia vige pladsen for en moderne skole. Både kirken og skolen er tegnet af Sven Eske Christensen. 

Selvom Søllerød var et landsogn ønskede sognerådet i 1900 at bygge et moderne byskolevæsen iht Folkeskoleloven af 1899. Arkitekt Andreas Thejll tegnede tre nye skoler til sognet, hvoraf Nærum var den første der blev opført. Skolen blev i en årrække brugt til aftenskoleundervisning. Ejendommen er nu omdannet til ældreboliger og fælleslokaler for Nærum Port.

Grisestien følger den næsten 4 km lange strækning fra Nærum til Vedbæk på den nedlagte jernbanelinje. Det er en køn gang- og cykelsti, som er en del af det sammenhængende stisystem RudersdalRuten. 

Alfred Christensen var hoveddrivkraften bag anlæggelsen af Nærum Station langs Lyngby-Vedbæk ruten i år 1900. Banestrækningen Nærum-Vedbæk blev dog nedlagt allerede i 1923 (nu Grisestien). Ifm. Hørsholmvejens etablering i 1954, blev Nærumbanens endestation flyttet til vest for vejen. Dermed blev banen yderligere afkortet og den gamle stationsbygning nedlagt. Siden blev ejendommen anvendt som tjenestebolig og postekspedition, og derefter som indbindingscentral. I dag er Bystykket 16 privatbolig. Tegnet af statsbanearkitekt Heinrich Wenck.

Opført i 1907. I dag kan ses en samling af historisk brandslukningsudstyr. 

Et åbent grønt byrum med terrænspring og kig til gadekæret etableret i 2008. Skulpturen centralt i pladsen er tegnet af Veo Friis Jespersen. Ved gadekæret står et mindesmærke for komponisten J.P.E. Hartmann (1805-1900), der havde sit sommeropholdssted i et nu nedrevet hus ved gadekæret. 

Opført i 1756 af kongelig forvalter Frederik Ludvigh Lemwigh og siden skiftet ejer mange gange. Den nuværende hovedbygning kaldet ”Sofiehøj” blev færdigopført 1781 af ny ejer Peter Borre, som navngav den efter sin hustru. Samme år købte Christian Colbiørnsen gården og mange tilliggende jorder. Han solgte igen i 1806 og i perioden under og efter Statsbankerotten i 1813 skiftede gården ofte ejere. I 1857 overtog D.B. Adler hovedbygningen og dens omliggende grunde. (Gårdens jorder, det senere Fruerlund, blev solgt til C.M. Winther). Adler besluttede, at ejendommen efter hans død skulle omdannes til Nærum Børnehjem, hvilket skete i 1886. Ved enkens død i 1908 blev det solgt til Københavns Kommune med klausul om børnehjemsdrift. I dag er det Døgninstitutionen Nærumgård.

Skolen åbnede i august 2003, og blev omtalt som et arkitektonisk mesterværk tegnet af Dall & Lindhardtsen. Gymnasiet er kendt for at arbejde målrettet med talentudvikling for særligt interesserede elever gennem interne og eksterne programmer. 

Museet er privatejet og rummer ca. 60 velholdte veteranbiler, ældre Volvoer, flere marine- og bilmotorer og godt 2.000 modelbiler.

Nærumbanen (lokalbane mellem Jægersborg og Nærum) blev indviet i 1954. Ved anlægget af Hørsholmvejen, den nuværende Helsingørmotorvej, valgte man at undgå krydsning med Nærumbanen ved at nedlægge banestrækningen øst for vejen og opføre en ny endestation vest for vejen. 

Forum-sabotørerne sprængte bygningsanlægget i 1943 for at forhindre Den Tyske Værnemagt i at indrette det som træningsskole for Schalburgkorspset. I dag eksisterer bygningerne ikke længere, og kun de 3 søjler ud til vejen kan ses.

Arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens og Flemming Lassen, Vilhelm Lauritzen og Hans Bretton-Meyer blev alle uddannet på Nærum Kostskole. Arkitektonisk mindede byggeriet om den gamle hovedbygning på Concordiavej, der stadig står i dag. Billedet ovenfor er gengivet med tilladelse fra Dines Bogø. For flere billeder og uddybende historie, Læs mere hos Dines Bogø om "De 3 søjler"

Ved indvielsen i 1958 fik Nærum et nyt og moderne forretningsområde. Byggeriet og det omkringliggende boligområde Nærumvænge (opført 1949-1961) blev tegnet af arkitekt Palle Suenson for bygherre Søllerød Almennyttige Boligselskab. I lokalerne, hvor der i dag er restaurant og SAB’s selskabslokaler, lå der i årene 1958-1981 ”Center Bio” med 500 pladser. Det blev nedlagt af kommunen, da biografdriften desværre ikke var rentabel. På kanten af Torvet mod Sletten blev der i 1983 opsat skulpturen ”gaven til søndenvinden” i bronze udført af Birger Brøndum.

I 2020 blev de to tidligere skoler Nærum Skole og Vangeboskolen sammenlagt med nyt navn og afdelinger på de to eksisterende matrikler. Nærum Skole blev bygget i 1950 og siden udvidet i 1970’erne af arkitekterne Peter Sass Nielsen, Klaus Helweg Larsen og Finn Monies. Skolen er udsmykket med kunst. Udenfor kan bl.a. nydes skulpturer af Egon Fischer og Morten Nielsen. 

Siden 1959 har Gården dannet ramme om et unikt og bredtfavnende fritidstilbud for Nærums ungdom. I 50’erne var der mange foreninger engageret i ungdomsarbejde med interesse for fritids- og ungdomsklubber. Det lykkes efter mange års samarbejde omkring ”Børnehjælpsdagen” at rejse midler til opførelsen af Gården. Som tak fik foreningerne lokaler til rimelig leje, samtidig med at der blev sat gang i det egentlige arbejde med fritidsklub- og ungdomsklub. Med Gården havde Nærum også fået sit ”forsamlingshus”, og det blev flittigt benyttet af alle foreningerne til møder og sammenkomster. I et hjørnelokale over børnehaven, blev Søllerød Museum indrettet. Senere blev det udvidet og flyttet dels Mothsgården og dels til Gl. Holtegård. Ejendomme er tegnet af Knud R. Jensen, og står der, hvor Nærum Avlsgårds gamle lader havde været tidligere. 

På grunden lå et teglværk der blev nedlagt ved Nærumgårds salg i 1806. I 1865 bygges en ny avlsgård på teglværksgrunden og den udviklede sig til et af områdets største landbrugsvirksomheder efter, at Alfred Christensen købte den i 1886. Han kaldte sin nye avlsgård Nærumgård. Et nyt stuehus, det der i dag huser Nærum Bibliotek, opførtes i 1920 og gården med jorde hed nu Fruerlund. Fruerlunds jorder dannede grundlag for den matrikel, som kommunen i 1930’erne købte for at bygge hovedbibliotek, plejehjem og boliger.

Avlsgård opført af godset Nærumgårds ejer, Christian Colbjørnsen, i 1790 og var opkaldt efter den berømte søhelt Peder Wessel (Tordenskiold). I 1906 oprettede Politikens chefredaktør Henrik Cavling en svagbørnskoloni på den åbne mark ved skovbrynet. Efter landsudstillingen i Aarhus i 1909 fik Cavling flyttet avisens Pavillon til Wesselsminde, hvor den kom til at fungere som opholdsstue og spisesal fra 1910. I dag står pavillonen i Den Gamle By. Den nuværende ejendom er tegnet af Kristen Gording og opført i 1923.

Et unikt og fredet kolonihaveanlæg tegnet af den verdensberømte landskabsarkitekt Carl Th. Sørensen i 1948. Anlægget består af 39 ellipseformede haver, hvor hver kolonihavelejer er sig selv uden hækfællesskab. Vistnok det første i sin art.